Ofte stillede spørgsmål
Find svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får. Du er også altid velkommen til at kontakte os.
Kontakt os
CSV - Hovedkontor
6375390
Rismarksvej 80
5200 Odense
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
CSV - Center for specialundervisning for voksne - for borgere
Åbningstider
Mandag - fredag 7:45-13:45
Hvad er den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu)?
Hvem kan gå på stu?
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu) er for unge med særlige behov. Det kan for eksempel være unge med:
- udviklingshæmning
- svære bevægelseshandicap
- multiple funktionsnedsættelser
- autisme
- ADHD
- psykiske lidelser
- erhvervet hjerneskade
Det er dog ikke diagnosen eller typen af funktionsnedsættelse, der afgør, om man er i målgruppen for stu. Det centrale er, om den unge ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv med specialundervisning eller støtte.
Læs mere om, hvad den særligt tilrettelagte uddannelse (stu) er for en størrelse her
Hvor gammel skal man være for at gå på stu?
Du kan starte på stu fra det tidspunkt, hvor din undervisningspligt er slut – dvs. efter du har modtaget undervisning i 10 år, eller fra du er færdig med 9. eller 10. klasse, og du skal senest have gennemført uddannelsen, når du er 25 år.
Hvordan bliver jeg optaget på stu?
For at blive elev hos os skal du visiteres til en stu i den kommune, du bor i. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, at du er i målgruppen. Hvis du er blevet visiteret og ønsker at gå på vores stu, kontakter vi dig og dine forældre eller værge, så vi kan aftale et møde. På mødet kortlægger vi dine behov, og vurderer om vi kan dække dem.
Inden vi endeligt beslutter, om du kan blive optaget, tilbyder vi dig en uges praktikophold på skolen, hvor du kan prøve om en stu hos os er noget for dig, og hvor vi kan lære dig bedre at kende. Praktikopholdet er gratis.
Hvor længe varer en stu?
En stu varer 3 år. Det er muligt at holde pauser undervejs, hvis du får brug for det.
Hvordan er undervisningen på stu?
På stu CSV Odense er undervisningen tilpasset den enkelte elevs behov og interesser. Det betyder, at der er fokus på praktisk læring, hverdagens udfordringer og de færdigheder, der er vigtige for at mestre livet fremover.
Undervisningen er hands-on, og emnerne tager udgangspunkt i alt fra selvstændighed og økonomi til sociale kompetencer og jobforberedelse. Her handler det om at lære gennem erfaring og finde glæde i at opdage nye muligheder.
Hvad skal der ske, når min stu er slut?
Fra det øjeblik du sætter din fod på vores stu, hjælper vi dig med at skabe sammenhæng og mening i den dannelsesrejse, du er i færd med. Det betyder, at vi tidligt i dit forløb har fokus på og taler med dig om, hvilke muligheder du har, når du er færdig med din stu.
Som kommunal institution har vi den nødvendige viden og det rette netværk til at sende dig godt på vej. Vi har overblikket over dine muligheder, og vi ved, hvem vi skal kontakte for at realisere dem.
Læs mere om, hvordan vi hjælper dig godt videre, når du efter 3 år står med dit stu-bevis her
Koster det penge at gå på stu?
Nej, det er gratis for alle elever at gå på stu.